Fremover vil det danske golflandshold spille i tøj fra den danske tøjproducent BACKTEE. BACKTEE og Dansk Golf Union har nemlig netop indgået en aftale på to år, men planerne er at samarbejdet skal vare meget længere ud i fremtiden.
Faktisk er det ikke kun de danske landsholdspillere i golf, som skal rende rundt i BACKTEE tøjet. Samarbejdsaftalen indebærer nemlig også at dommere, turneringsledere, juniorkonsulenter og course ratere også skal bære BACKTEE-tøj i DGU-regi. Den nye aftale betyder også,at aftalen med den hidtil leverende tøjsponsor Abacus er kommet til en ende.
Måske har du lagt mærke til BACKTEE tøjet før. BACKTEE leverer nemlig allerede tøj til de frivillige, som hjælper med at få Made in Denmark-turneringen til at køre. BACKTEE er et dansk tøjfirma, som hører hjemme i Silkeborg og som er kendt for at levere golftøj i høj kvalitet, som kan stå imod alle vejrforhold.
BACKTEE designer golftøj til både mænd og kvinder samt piger og drenge. Derudover kan du også købe BACKTEE tilbehør som fx huer, kasketter og bælter samt meget andet. Efter at aftalen er kommet i hus skal tøjproducenten tilbage til tegnebrættet for at designe det helt perfekte golftøj til landsholdet. BACKTEE vil naturligvis løbende modtage feedback fra landsholdspillerne og forhåbentligt vil det rette tøj føre til succes for de danske landsholdsspillere.
Det danske damelandshold i golf havde for nylig succes, da de vandt bronze ved Europamesterskabet i juli 2018. Dette var et historisk flot resultat, da damelandsholdets hidtil bedste resultat ved et EM i golf havde været fjerdepladsen ved Berlin i 1995. Men en fjerdeplads er også godt, og danskerne er stolte over at have til opgave at forsvare den flotte fjerdeplads som VM i 2016, da de drog til Irland for at repræsentere de rød-hvide farver ved VM i golf 2018. Her kom damerne dog ikke så godt fra start, som mange havde ønsket på.
Malene Krølbøll, Karen Fredgaard og Sofie Kibsgaard Nielsen er blandt de bedste kvindelige danske golfspillere og dermed blandt de damer, som vi vil se i BACKTEE tøjet i den nærme fremtid. Krølbøll er især en af de danske golfspillere, som har imponeret i 2018. I juli blev det anden gang i historien at den kvindelige danske golfspiller vandt DILAC, den stærkeste amatørturnering i golf i Danmark.
Den nye samarbejdsaftale med BACKTEE kommer hurtigt efter at Dansk Golf Union har forlænget med den spanske bank Santander, som er hovedsponsor for DGU. Santander Consumer Bank har været hovedsponsor for DGU siden 2015 og med den nye aftale vil den spanske bank sponsorere Dansk Golf Union mindst indtil 2020.
Takket været denne aftale kan DGU satse endnu mere på udviklingen af dansk golf. Santander Consumer Bank står blandt andet bag de to talentudviklingspriser, som bliver uddelt på DGU’s temamøde hvert forår. I år var det Cecilie Finne-Ipsen samt Nicolai Højgaard som Santander og DGU hyldede i fællesskab.
Santander Consumer Bank er som sagt en spansk bank. Men det er ikke hvilken som helst spansk bank. Det er bank, som er en del af Banco Santander, som er Eurozonens største bank. Banco Santander har mere end 125 millioner kunder over hele verden, og medlemmer i de danske golfklubber kan også nyde særlige tilbud om fx indlån og kreditkort takket været hovedsponsoratet, som altså nu er blevet forlænget med to ekstra år.