Har du hørt det før? Det med at “golf ikke er en rigtig sportsgren”? Man hører til tider denne sætning blive fyret af, og spørgsmålet er, om der mon er noget om snakken? Er golf slet ikke en “rigtig” sport, eller er det bare “tidsfordriv”? Læs mere her, og bliv klogere.
Golf kan føres tilbage til perioden omkring år 1400-1500. Det var i Skotland det hele startede. Allerede dengang blev grundstenen lagt for det, vi kender som golf i dag. Tanken var født om et spil, hvor man slog til en kugle med golfkøller, og hvor målet var at få kuglen i hul med så få slag som muligt. Og i dag er spillet populært verden over. Også i Danmark, hvor spillere flokkes til et site for golfelskere, såsom Svendborg Golf.
Sport defineres ofte som fysisk konkurrence, hvor der kæmpes mod andre om at vinde. På samtlige parametre lever golf op til definitionen som sportsgren. Det er muligt, at sportsgrenen ikke er den mest fysisk krævende, men der skal alligevel en del aktivitet til for at gå en komplet runde. Samtidig er konkurrencen hård, og der skal virkelig gøres en indsats for at lave en birdie, mens modstanderne forhåbentlig kun slår en bogey.
Golf er i den grad en konkurrencepræget sport, men der er også mulighed for godt kammeratskab, og tætte venskaber rundt omkring i de mange danske klubber. Man kan få nogle fantastiske stunder med vennerne, alt imens man drøner rundt til de 18 huller på banen.
Overvej derfor om et medlemskab af den lokale golfklub kunne være noget for dig. Hvis du vælger at tilmelde dig, så skal du huske, at du skal ud at investere i golfkøller, golftøj og andet relevant grej. Men for mange er det nu alligevel det hele værd.